Midlertidige Lokalregler :
Regler:
Odense Eventyr Golf Klub´s turneringer spilles efter reglerne fastsat af
the Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews og
the United States Golf Association, og oversat af Dansk Golf Union.

Tilmelding:
Deltageren er selv ansvarlig for rettidig tilmelding.
Tilmelding kan 
foretages på den opsatte tilmeldingsliste eller via klubbens hjemmeside/Golfbox..
Tilmeldingslister og turneringspropositioner opsættes
4 uger før turneringsdagen. Tilmeldingsfrist fremgår af propositionerne.

Bortset fra ved klubmesterskab kræves der mindst 5 deltagere i en række for at turneringen afholdes.

D-rækken: Det er en forudsætning for deltagelse i en turnerings D-række at spilleren har deltaget i minimum 2 kaninmatcher.

Juniorer:
I klubturneringer, hvor intet andet er anført i turneringspropositionerne,
kan spillere deltage i juniorrækken til og med det kalenderår hvor spilleren fylder 18 år. 


Startliste:
Startlisten udfærdiges af klubsekretæren, 3 dage før turneringsdagen opsættes startlisten i klubhuset.
Startlisten vil endvidere fremgå af klubbens hjemmeside/Golfbox.

Eftertilmeldning:
Der ophænges reserveliste i klubhuset. I tilfælde af plads i turneringen vil spillere fra reservelisten blive kontaktet telefonisk herom.
Eftertilmeldning til klubmesterskab accepteres ikke.

Afbud:
Efter nedtagelse af tilmeldingslisten skal afbud personligt indtelefoneres til:

Klubkontoret på tlf. 65 65 20 15
eller til

Sekretariatet på tlf. 70 21 19 00.


Afbud skal gives senest 1 time før spillerens egen tee-off-tid.

Ved gunstart skal afbud gives senest 1 time før turneringens tee-off.

Afbud senere medfører i begge tilfælde karantæne i den førstkommende turnering i klubben (1 spilledags karantæne).

Afbud indtalt til en telefonsvarer eller sendt som e-mail accepteres ikke.

Fra den dato hvor tilmeldingslisten er taget ned, skal der ved afbud betales turneringsfee.
Betaling skal ske til klubsekretæren senest 1 uge efter turneringsdagen.

Spilleren kan idømmes turneringskarantæne indtil skyldig turneringsfee og evt. gebyr er betalt.

Udeblivelse:
Udeblivelse fra en turnering i OEGK medfører karantæne i de 3 efterfølgende turneringer i klubben. 

Ved udeblivelse skal der udover turneringsfee og gebyr betales for eventuelle andre ydelser, f.eks. spisning.

Rækkeskift:
Eventuelt rækkeskift til en anden gruppe, på grund af et ændret handicap, skal meddeles til klubsekretæren inden startlisten offentliggøres.
Når startlisten er offentliggjort kan der ikke ske rækkeskift.

Starttid og startorden:
Spillerne skal starte og slå ud i henhold til turneringens startliste.
For sen ankomst til start medfører diskvalifikation i henhold til golfregel 6-3.

Spillerne skal indfinde sig ved ”starterhuset” senest 5 minutter før tee-off og må ikke gå frem til tee-stedet før de forangående spillere har slået ud.


Scorekort:
Spilleren skal afhente sit scorekort senest 15. min. før spillerens tee-off.
Ved gunstart skal scorekortet dog afhentes senest 30. min før tee-off.

Såfremt scorekortet ikke er afhentet som angivet, har turneringsledelsen ret til at tildele starttiden til en spiller fra reservelisten.

Turneringsledelsens ur er gældende.

Spillerens ansvar:
Det er spillerens ansvar:

- at det på scorekortet anførte handicap er korrekt.

- at fastslå scoren på hvert hul sammen med markøren.

- at påføre stablefordpoint på scorekortet. 

- at alle tvivlsspørgsmål er afgjort inden scorekortet underskrives og afleveres.

- at markøren har underskrevet scorekortet.
- at underskrive - og dermed
  godkende scorekortet.

- at indlevere scorekortet til turneringsledelsen uden unødig forsinkelse



Scorekort, der af matchledelsen bedømmes som ulæselige eller mangelfulde, kan medføre diskvalifikation.


Lige scores:

Ved lige scores afgøres den endelige placering som følger:

Hulspil - Sudden death play off.

Slagspil - Laveste handicap. Dernæst lodtrækning.


Såfremt der anvendes en anden metode fremgår dette af turneringspropositionerne.


Langsomt spil:
Langsomt spil kan medføre at gruppen bliver sat under observation, med risiko for efterfølgende straf efter golfregel 6-7.

Tordenvejr:
Når turneringsledelsen har suspenderet spil på grund af en farlig situation/tordenvejr, må spillerne, hvis de i en match eller gruppe befinder sig mellem spillet på to huller, ikke genoptage spillet, før turneringsledelsen har givet ordre til, at spillet genoptages.

Hvis en spiller undlader at afbryde spillet øjeblikkeligt, er han diskvalificeret, medmindre omstændighederne berettiger til at ophæve denne straf i overensstemmelse med Regel 33-7.



Signal til, at spillet suspenderes på grund af en farlig situation/tordenvejr, vil være akustiks signal givet fx. via kompressorhorn eller lignende.
Når spillet kan genoptages vil dette blive signaleret ved på samme måde som ved afbrydelse af spillet.

Præmieoverrækkelse:
Præmieoverrækkelse foregår umiddelbart efter hver rækkes afslutning.

Med mindre andet fremgår af turneringspropositionerne, kræves der personlig tilstedeværelse for modtagelse af præmie, dvs. at fravær medfører tab af præmie, men placering bibeholdes.
Præmien overføres til lodtrækningspræmie, der også kræver personlig tilstedeværelse.

Buggy:
Buggy, lejet på anlægget, må anvendes ved turneringer, der må dog ikke anvendes buggy ved klubmesterskabet.

Caddie:
Det er tilladt at anvende caddie ved turneringer.

Mobiltelefoner:
Mobiltelefoner skal være slukkede under spil.
Overtrædelse heraf medfører øjeblikkelig diskvalifikation.
Turneringsledelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra anvendelse af mobiltelefon.

/Turneringsudvalget




Stop/Bundgrafik Lav + logo