Medlemsaften - Torsdag den 25. september kl. 19.00 – 21.30

d. 01-09-2014

Som du måske har bemærket i shoppen og på opslag i klubben, er der udkommet en ny bog på dansk om den mentale del af golfspillet.

”SPILLET MELLEM ØRERNE GOLF – the drive is in your mind”, der kan købes i shoppen for kr. 229,00, er bogen til dig, der vil opnå endnu bedre mental balance på golfbanen, større spilleglæde og lavere score. Der lægges vægt på, at den mentale træ­ning påvirker den fysiske tilstand, så når du er nærværende og skaber positive følelser, smitter det af på spillet.

Mød forfatteren

På medlemsaftenen – der er et dialogbaseret foredrag med Lisbeth Bender, forfatter af bogen SPILLET MELLEM ØRERNE – får du mentale værktøjer og meto­der til at forbedre din mentale balance, bl.a. en udbytterig 5-trins-strategi til hvert eneste slag på runden.

De mentale værktøjer kan du med stor fordel også bruge udenfor golfbanen, da det er den samme hjerne, du bruger, uanset om du befinder dig på golfbanen, i erhvervslivet eller i privatlivet.

På medlemsaftenen kan du købe en signeret bog til speciel medlemspris: kr. 200,00.

Aftenens greenfee er kr. 50,00, der betales på aftenen. Tilmelding på Golfbox under ”Klubturneringer” Tryk venligst her for tilmelding.

Spillet mellem ørerne bidrager bl.a. til:

At fokusere på det, du ønsker, i stedet for det, du vil undgå.

At håndtere de mentale udfordringer, du kom­mer ud for på golfbanerne, der er konstrueret til at frustrere dig mest muligt.

At komme væk fra frygten for at slå et mindre godt slag og øge mulighederne for at lande, hvor du ønsker.

At flytte fokus fra resultatet eller scoren til i stedet at være i nuet i hvert eneste slag – et slag ad gangen.

 

God fornøjelse på medlemsaftenen!

 

Odense Eventyr Golf



Andre nyheder


Titleist - Demodag

14-04-2024
Læs mere >



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik