Elitenyt uge 41

d. 13-10-2016

Karrieren som fuldtids professionel slutter for Malene Jørgensen

Der blev levereret et fantastisk resultat, da Malene Jørgensen i sidste uge blev nummer fem ved Lacoste Ladies Open de France.
Det rykkede hende frem på 37. pladsen på europatourens Order of Merit, og hun røg også 10 pladser frem på verdensranglisten, hvor hun nu er nummer 235.
Men denne sæson bliver den sidste med Malene Jørgensen for fuld tryk med sin professionelle karriere.

Det fortæller hun i et interview med Golf.dk

- Jeg starter i skole til januar, så på den måde ved jeg ikke, hvor meget golf, der bliver tid til. Jeg skal videre, jeg skal gøre noget andet. Jeg starter på HF et enkelt år, og så håber jeg, der bliver tid til golf. Så min sæson kommer kun til at starte der, hvor den normalt starter i Danmark, i maj måned, så vi må se, hvad tiden bringer, sagde Jørgensen for et par uger siden.

Det bliver ikke et farvel til golfen, men det spil, hun har levet af siden 2009 og som har givet hende 14 top-10 placeringer på Ladies European Tour, vil ikke længere være den eneste prioritet.

- Det skal ikke kun være golf resten af mit liv, det har jeg vidst lige fra starten af, så det er rimelig naturligt, at sker et opbrud, at der skal ske noget andet, at det skal suppleres med noget andet i hvert fald.

Siden sin debut har Jørgensen ligeså stillet udviklet sig til en af de bedre spillere på LET. Hun har været tæt på at sejre flere gange, men det er endnu ikke lykkedes. Hun bliver ikke knust, hvis det ikke når at ske, men ambitionen er klart at slutte øverst.

- Jeg har besluttet, at det er ok, at jeg ikke når at vinde, men selvfølgelig giver jeg den fuld skalle i slutningen af året. Der er mange store turneringer tilbage, og mange muligheder, så jeg er fortrøstningsfuld, sagde hun til Golf.dk

I denne uger har Malene Jørgensen taget turen til Kina for at spille Xiamen International Ladies Open

 

Frederik Andersen og Peter Bæk er videre på Q-School

Selv om sæsonen er slut for de fleste spillere, så er det også nu, der skal arbejdes på planerne for den kommende sæson.

Frederik Andersen har besluttet sig for at blive professionel, mens Peter Bæk vil prioritere både de internationale amatørturneringer og de hjemlige, professionelle turneringer.
Derfor er de til start ved ECCO Tour Q-School for at sikre sig adgang til de professionelle turneringer i Danmark og resten af Skandinavien.

De spillede første etape mandag og tirsdag på Skjoldnæsholm, og de præsterede begge at kvalificere sig til Final Stage, der også spilles på Skjoldnæsholm.

Nordic Golf League Final Stage afvikles fra torsdag til lørdag i denne uge, og det er her, at kategorierne til Nordic League og ECCO Tour 2017 for alvor skal fordeles blandt de 94 spillere, der er kvalificeret.

Mens de fleste har kvalificeret sig via 1st stage enten i Danmark, Sverige, Norge eller Finland, så er de spillere, der i 2016 sluttede i top-100 på GolfBox Nordic Golf League Ranking direkte kvalificeret til Final Stage.

De 25 bedste spillere på Final Stage får en kategori 6, som vil give dem adgang til så godt som alle turneringer på kalenderen i 2017. Det vil helt klart være målet for de 94 spillere til start.

Alle spillere, der klarer cuttet på Final Stage er garanteret en kategori 10, mens de spillere, der på Final Stage misser cuttet, går ind til 2017 med en kategori 12.



Andre nyheder fra Eliten


Der er ikke flere nyheder


Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik