Eventyrgolf/ Eventyrgolf klub

02-04-2015 kl. 21:04
Erik Laubel
Bruger oprettet 02-09-2014
Antal indlæg: 5
Det der bringer mig til tastaturet er, at et medlem af golfklubben, som forslag på den kommende generalforsamling igen kan fremføre ønsket om gratis træningsbolde. Hvordan kan man mene, at man på klubbens generalforsamling skal stemme om gratis bolde, når man ved at drivingrange funktionen ligger i baneejers regi. Eller er der noget, jeg har misforstået.
Når jeg nu er igang, har jeg modtaget invitation til generalforsamling i Odense Eventyr Golf, men gælder den også for mig, som er medlem af Odense Eventyr Golf Klub, som plejer at holde generalforsamling på nævnte tidspunkt.
Det er muligt, at jeg har misset nogle informationer og afstemninger, men oprigtigt taget - Er Golfklubben nu definitivt ude af spillet..
Jeg håber, at der er et fornuftigt menneske, der kan og vil orienter mig om den seneste, synes jeg, alvorlige situation.

Venlig hilsen
Medlem nr. 6 Erik Laubel
08-04-2015 kl. 08:48
Finn Lorenzen
Bruger oprettet 07-01-2014
Antal indlæg: 4
Kære Erik Laubel, jeg vil gerne besvare dine to spørgsmål.
For det første kan jeg oplyse, at det står ethvert medlem af Odense Eventyr Golf Klub frit for at komme med forslag, som har med vores golfklub at gøre. På klubbens generalforsamling har alle medlemmer mulighed for at stemme ja eller nej til indkomne forslag - herunder det aktuelle forslag om frie bolde.
For det andet kan jeg slå fast med syvtommersøm, at Odense Eventyr Golf Klub består uændret som en selvstændig og uafhængig golfklub i henhold til vedtægterne. Af praktiske grunde markedsfører klubben og driftsselskabet sig dog med fælles hjemmeside og fælles logo, som omtalt i Årsmagasinet 2015. Jeg medgiver i øvrigt, at der i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling til afholdelse tirsdag den 14. april 2015 kl. 19.00 i klubhuset på golfklubbens adresse Falen 227, 5250 Odense SV, er smuttet et lille "klub" et par steder i teksten. Vi skal i bestyrelsen lige vænne os til, at det kun er i markedsføringsøjemed, at den korte version Odense Eventyr Golf skal bruges, mens det i intern kommunikation skal være det lange Odense Eventyr Golf Klub.

Med venlig hilsen
Medlem nr. 147, Finn Lorenzen

Underpunkter til Skjult indhold



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik