Ordensregler generelt - gældende fra 1. november 2016

d. 26-10-2016

I efterår, vinter og det tidlige forår er banen sårbar, da græsset ikke har mulighed for at retablere sig på grund af lave temperaturer i forbindelse med regn, sne, skiftende frost og tø.

For at beskytte banen har OEG derfor opstillet nedenstående simple regler, som SKAL overholdes ved spil på 18-huls banen og 9-huls banen i vinterperioden.

 

Ordensregler generelt - gældende fra 1. november 2016

  • Buggys og golfscootere må ikke benyttes på banen.
  • Der SKAL lægges op på fairways.
  • Der er lukket for brug af vogne så der skal benyttes bærebags, samt at skåne bunkers og greenområder. Tak.

 

Når der er risiko for frost vil det ved skiltning ved puttinggreen fremgå at:

  • Syd-sløjfen er lukket.
  • Der må kun spilles til de provisoriske vintergreens på vest og nord.
  • Trolleys må ikke benyttes på banen. Der SKAL benyttes  bærebags.
  • Teesteder må ikke benyttes. Der skal tees op min. 2 m fra teestederne, dog ikke nærmere hullet.
  • Puttinggreens må ikke benyttes.

 

Overtrædelse af ordensregler vil blive indberettet til disciplinærudvalget.

 

På Pay and Play banen spilles der til sommergreens  hele  året og der må benyttes trolleys altid.  Husk dog at tage hensyn, hvor du kører og stiller din trolley.

 

Lokale regler

I forbindelse med ovenstående ordensregler gælder følgende lokale golfregler:

 

1. Når der spilles til sommergreens, er vintergreens ” forkert green” jf. regel 25-3. Når der spilles til vintergreens, er sommergreens ”forkert green”.

 

Regel 25-3:

En ”forkert green” er til gene for spillet når bolden ligger på den forkerte green. Gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving er ikke i sig selv gene for spillet efter denne regel. Hvis en spillers bold ligger på den forkerte green, må bolden ikke spilles, som den ligger. Der skal tages lempelse uden straf som følger:

Spilleren skal løfte bolden og droppe den inden for 1 køllelængde fra og ikke nærmere hullet end det nærmeste punkt for lempelse. Det nærmeste punkt for lempelse må ikke være i en hazard eller på en green. Når bolden droppes, skal bolden først ramme en del af banen på et sted, som ikke har nogen gene fra den forkerte green og som ikke er i en hazard og ikke på en green. Bolden må renses, når den er løftet efter denne regel.

 

2. Lempelse på fairway

Ved spil på 18- og 9-hulsbanen må en bold, der ligger på fairway, renses og efterfølgende placeres igen inden for et sammenfoldet scorekort fra – og ikke nærmere flaget end - boldens oprindelige placering.

Straf for overtrædelse af lokale regler: Hulspil – tab af hul; slagspil – 2 straffeslag.

 

Handicapregulering i vinterperioden

Der kan fortsat spilles EDS-runder når der spilles til sommergreens.

Handicapudvalget vil på hjemmesiden orientere medlemmerne når der lukkes for selvregistrering af scores.

 

 

Mvh / Baneudvalget, Handicapudvalget og Regeludvalget



Andre nyheder


Husk tilmeilding til EventyrUgen 2024

21-04-2024
Læs mere >



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik