Banekontrol

Der er indført Banekontrol, hvis primære opgave er, at kontrollere på golfbanen, og samtidig servicere medlemmer og greenfee-gæster.

Banekontrollen opgaver:
- Om spillere på anlægget har betalt. Husk dit bagmærke!
- At regler for tidsbestilling og bekræftelse overholdes.
- At spillet glider på banen så forsinkelser undgås. Se efterfølgende afsnit.
- At spillerne retter deres nedslagsmærker op.
- At spillerne river i bunkers.
- At bags placeres rigtig ved greens.
- At spillerne hurtigst forlader greens efter endt hul.
- Om de besøgende har parkeret på parkeringspladserne.


Parkering er forbudt langs vejen til klubhuset, foran bagrum, køkken,  køkkendepot, osv.

Banekontrollen består af klubbens egne medlemmer, så tag godt imod dem.

--------------------------------------------------------------------------------

Det er et kendt fænomen, at travle golfdage af og til medfører, at en runde afvikles i en uensartet rytme og tidsmæssigt trækker ud.
Der er flere årsager hertil, hvoraf de vigtigste er:
- Nogle få spillere nødigt tillader en bagfra kommende bold at gå igennem,

   når der er problemer med at følge med bolden foran.



- Banens kapacitet udnyttes ikke og rytmen bliver ujævn, når boldene har uens sammensætning.



- Starter fremskyndes i forhold til tidsbestillingen. Derved kan der opstå mulighed for, 
at en bold

  der ikke fremgår af tidsbestillingen, kan smutte ind. 
Dette fører til kødannelse senere på runden.



- 4-bolde deler sig senere på runden op i 2 2-bolde.


- Der starter bolde på hul 10.
 
Driftsselskabet og klubben er enige om, at det er indsatsområdet for banekontrollen, at rette op på disse problemer. Banekontrollen skal derfor i disse situationer vise spillerne til rette. Kontrollen udføres af et begrænset antal personer, hvorved medlemmerne sæsonen igennem møder de samme personer i funktionen. Deres autoritet kan ikke betvivles.

 

Retningslinjer ved manglende betaling af greenfee.

Det er heldigvis sjældent, at vi oplever problemet med manglende betaling for greenfee. Vi har ingen viden om hvor stort problemet er, men vi vil i alle tilfælde gribe ind over for synderen.

Et par episoder på det seneste er årsagen til, at bestyrelsen finder det nødvendigt, at udarbejde vejledende retningslinjer for, hvordan en sådan sag behandles. Klubbens medlemmer gøres bekendt med retningslinjerne. Bestyrelsen betragter manglende greenfeebetaling som tyveri, og vil behandle det derefter. Klubben vil sanktionere egne medlemmer, der medvirker til eller selv undlader at betale for spil på fremmede baner.

 

Situation: Banekontrollen opdager, at gæster spiller på banen uden at have betalt greenfee.

 

Banekontrollen kontakter spilleren/spillerne på banen for at få en forklaring på deres tilstedeværelse. Hvis banekontrollen skønner, at der er tale om et bevidst forsøg på at spille gratis, bortvises spilleren/spillerne omgående. Banekontrollen sikrer at anlægget forlades hurtigst muligt. Spillerne har ingen mulighed for at tilbyde betaling af greenfee og dermed gøre skaden god igen. Bortvisningen træder i kraft omgående. 

Banekontrollen rapporterer efterfølgende med mail til klubsekretæren, disciplinærudvalget og driftsselskab om episoden, herunder navne og medlemsnumre på de implicerede personer og eventuelle vidner.

Resten af processen varetages af disciplinærudvalg og klubsekretær.

Der kan forekomme tilfælde, som der ikke er taget højde for. Det betyder, at udformningen af retningslinjerne udvikles i takt med de erfaringer der gøres.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, information og gode tilbud fra Odense Eventyr Golf





Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik