Godt at vide for nybegyndere

Handicap

Golf er bygget op omkring et handicapsystem. Dit handicap afgør hvor mange ekstra slag du må bruge, når du spiller en runde golf. Desuden har det betydning for, hvilke baner du har tilladelse til at bruge. Som begynder får du tildelt HCP 72.

Banetilladelse

Bane HCP-krav HCP-krav
m. mentor1
Pay & Play < 73 < 73
9-hulsbanen < 54 < 65
18-hulsbanen < 36 < 43,5

 

1, en mentor er et fuldtidsmedlem under HCP 36.

Bagmærke

Bagmærke HCP
Grønt bagmærke < 73
Blåt bagmærke < 54
Grønt bagmærke < 36

 

Hvis farven på dit bagmærke ikke stemmer overens med ovenstående, bedes du medbringe dit nuværende til sekretariet mod en ombytning. Det samme gælder, hvis du endnu ikke har fået et bagmærke.

 

 

Golfsæt
Hvis du ikke allerede har et golfsæt, har du mulighed for at låne et i klubben.
Dette er gratis, og du kan benytte dig af tilbuddet de første 2 måneder du er medlem. Henvend dig i shoppen, så vil de hjælpe dig.

 

Golfbolde
Du skal selv medbringe golfbolde. Som ny spiller er der ingen grund til at investere i de allerdyreste bolde. Det vil være ærgerligt at bruge mange penge på bolde, som risikerer at ende i en sø eller et sted den aldrig bliver fundet. Få rådgivning om bolde i shoppen.

 

Tees
Tees er de små pinde man sætter bolden op på, når man slår det første slag på banen. De laves af forskellige materialer og fås i forskellige længder. Længden har nået at sige i forhold til hvor højt du har brug for at få din bold løftet fra jorden, inden du slår.
Husk, at du altid skal tage din tee med dig, når du har slået til bolden. Hvis din tee er knækket og du ikke ønsker at genanvende den, skal du putte stumperne i den lille affaldsbeholder, der står på teestedet. Nogle gange sker det, at man rammer sin tee, så den flyver væk og kan være svær at finde. Derfor anbefaler vi, at du bruger tees af træ, da plastik gør skade på greenkeepernes maskiner.

 

Beklædning
Praktisk tøj afhængig af vejret er et yderst godt udgangspunkt.
Noget lag på lag, du kan bevæge dig i og tage af og på under spillerunden samt et sæt regntøj til de regnfulde dage kan anbefales. Der er næsten ingen begrænsninger. Dog er arbejdstøj, badeshorts og bar overkrop, badesandaler og soltop ikke velkommen. Se evt. HER for yderligere vejledning omkring påklædning.

 

Hvis du synes det var sjovt og har lyst til mere golf, er der ting som du får/kan få brug for:

 

Markør
En markør er en lille flad brik, mønt eller lignende du bruger til at lægge i stedet for din bold på greenen (området hvor flaget står), så din bold ikke ligger i vejen, når en anden skal til at slå til sin bold.

 

Tæller
Du skal undervejs i spillet have styr på hvor mange slag du har brugt. Derfor kan det være en god idé at anskaffe en tæller. Der er rigeligt at tænke på, når man lige er startet og det kan derfor være svært at huske antal slag undervejs, når man går med andre spillere. De fås i flere udgaver. Eksempelvis som en lille klik-tæller, hvor du trykker på knappen efter hvert slag eller som en snor med 10 kugler på, hvor du trækker en kugle ned hver gang du har slået. Nogle har sågar 2 tællere, så de både har styr på sine egne slag og den spiller de skal tælle slag for.

 

Pitchfork
En pitchfork er en lille gaffel, som man bruger til at rette nedslagsmærker med på greenen. Et nedslagsmærke opstår, når en golfbold kommer oppefra og lander på greenen og efterlader et hul/mærke efter sig. Det er vigtigt, at man sørger for at rette disse mærker op, så den der kommer efter dig har en jævn green at spille på. Du kan her se en lille video af hvordan du retter nedslagsmærker op.

 




Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik