Langsomt spil

27-03-2014 kl. 08:01
Ulrich Wiingreen
Bruger oprettet 10-09-2013
Antal indlæg: 4
Kære medgolfere,
Jeg vil gerne henstille til at man aktivt anvender klubbens/banens etiketteregler ved langsomt spil. Undertegnede og 2 medspillere startede i søndags 15 min. efter en 4-bold som vi hentede og ventede på på syd 3. Der var ingen tvivl om at de havde set os. Ikke desto mindre ventede vi på hvert tee-sted i mindst 5 minutter, ligesom ventetid ude på banen også blev resultatet. På syd 9 blev vi kontaktet med en venlig besked om at de ville lukke os igennem på turnen !! Da vi kom forbi kunne vi konstatere at vi havde minimum 4 ledige huller foran :( Dette er ganske enkelt uacceptabelt og burde sanktioneres. I alle tilfælde kan jeg kun anbefale medlem nr. 3175 og 3176 samt deres 2 medspillere at udvise lidt mere forståelse for flow'et på banen fremover.
Derudover vil jeg opfordre alle andre til at huske denne etiketteregel og huske at kigge bagud jævnligt :)
FORE !!
27-03-2014 kl. 18:44
Flemming Greve-Munch
Bruger oprettet 27-03-2014
Antal indlæg: 1
Fuldstændig enig med dig Ulrik.

Søndag d.23.03 kl.11.15 var jeg selv ude og spille sammen med to venner på 18 huls banen. Vi måtte vente på de foran gående allerede på hul 1. Foran os gik der ifølge Golfbox en 3 bold , som dog var blevet til en 4 bold + 1 nysgerrig på søndagsgåtur. Fred med det. Vi ventede adskillige minutter på hvert tee-sted, og hver fairway inden vi kunne komme på green, indtil hul 9, hvor vi havde fået mere end nok. De bolde som gik bag os var også trætte af situationen, hvilket en enkelt af dem kommenterede. På hul 9 havde vi fået nok og besluttede at stoppe, men vi så lettere måbende til mens hele 2 bolde foran os gik ind efter de 9 huller. Hvorfor i hede hule har de så reserveret tid på 18 huls banen ?
Vi kunne jo så i det mindste spille videre med fri bane foran os....troede vi...for allerede efter 3 huller på bag-9 havde vi indhentet boldene foran os, og så hurtigt spillede vi altså heller ikke. Tempoet var frisk men ikke hurtigt. Sådan som det skal være.
Banekontrollen kan eller må ikke gøre noget ved det, og klubbens ledelse tør åbenbart ikke gøre ved det med sanktioner, sådan som du foreslår. Situationen med langsomt spil bliver nok ikke bedre snarere tværtimod :(
29-03-2014 kl. 07:27
Niels H
Bruger oprettet 30-01-2013
Antal indlæg: 10
Vi skal have sherifferne på banen i en fart :-)
01-04-2014 kl. 09:11
Tom A
Bruger oprettet 31-01-2013
Antal indlæg: 8
Jeg kan kun nikke genkendende til ovenstående.

Desværre hersker der en "Jeg-kom-her-først" mentalitet.

Det er desværre også resultatet af, at have så mange medlemmer og company days mv. Når der er så mange arrangementer, så skaber det ekstra pres på banen, i de ledige tider.
Selvfølgelig er det et positivt problem med mange medlemmer og god erhervsklub, men det skaber utroligt meget pres på banen, når tiderne så er ledige. Hvis det bare bliver i nærheden af sidste sommer, så bliver det ulideligt.
Det føltes som næsten hver fredag, at der var booket fra et firma. Kombineret med torsdagsherrer og matches i nogle af weekenderne, så var der meget lidt plads til os "normal"-golfere omkring weekenderne ;)
01-04-2014 kl. 22:45
søren heilskov
Bruger oprettet 12-12-2013
Antal indlæg: 11
Beskrivelserne i dette indlæg er desværre en konsekvens af en konflikt mellem ejer og klub. Ejer og til dels klubben har en interesse i at vi får så mange nye medlemmer - og de kommer til at spille på 9- og 18 huls banen uden kvalifikationerne nødvendigvis er til stede for at kunne gennemføre 18 huller indenfor en tidsgrænse på 4 timer.

Jeg tror desværre at den førte politik medfører at vi kommer til at miste en del medlemmer da ingen kvalficeret golfer har et ønske om at bruge 4 timer plus for at gå 18 huller.
Som forhenværende medlem og formand for begynder- og kaninudvslget har jeg set hvordan dette problem er blevet ignoreret på trods af adskellige advarsler, så min konklusion er klar: vi må enten leve med at en runde tager betydeligt længere tid eller finde et alternativ til problemet som i værste fald medfører et klubskifte hvilket jeg selvfølgelig håber ikke sker.
Men lad os nu agerer som en golfklub og ikke som en stor pay-and play bane - desværre tror jeg ikke det sker på trods af mange gode intensioner da penge-pungen er den der bestemmer p.t.
08-04-2014 kl. 18:46
Sten Købke
Bruger oprettet 28-08-2013
Antal indlæg: 16
Hej, bare en lille kommentar. Ja det er sk... irriterende at skulle vente. Men men, Vi er jo alle startet et sted, så en smule overbærenhed må vel være på sin plads. Hvis man føler at skulle vente længe, er der jo heller ikke nogen der siger, at du ikke må gå frem og bede om at gå forbi. Jeg finder det selv temmelig træls,men forstår ikke helt snakken om sanktioner. Jeg vil nemlig gerne lige tilføje et par ting. Kære Søren,jeg har stor respekt for dig og det arbejde du har lavet,men stik nu lige piben ind. Du har selv "uddannet" en stor del af de nye golfere. Og hvis du mener vi er ved at blive en stor pay a play, kunne jeg da godt tænke mig at vide hvilket hcp. du så mener er rimeligt. Til alle jer der har skrevet, så lige dette. Jeg har flere gange - som hcp. 22,8 - oplevet at måtte vente på jer såkaldte "supergolfere", se lavt hcp. Mange bruger desværre rigtig meget tid på at flashe deres fancy afstandsmålere, hvilket i høj grad forsinker spillet. Samtidig oplever jeg ofte, at spillerne nærmest ligger på maven på greens for at læse linier. Ja vi vil alle sammen gerne det bedste, og det tror jeg også de fleste går efter, men men kom nu. Vi er jo ikke alle elitespillere. Så snakker vi sanktioner gælder det forhåbentlig hele vejen rundt. Lige til sidst. F.eks. er der jo noget der hedder torsdagsherrerne. Prøv lige at tjekke formålet. Det handler jo om alle, høj som lav hcp, netop for at give alle en god klubfølelse. Desværre oplever jeg ofte at torsdagsherrerne nærmest optager banen fra tidligt torsdag morgen, selvom om der senere er baneblokering. Bl.a fordi der skal bruges tid på at måle tættest flaget. Så venligst spil når I skal. Vi skal alle være her,og vi betaler sgu alle til fællesskabet. Utilfreds, så stil forslag på generalforsamlingen om ændringer, ellers opfør jer ordentligt, og snak med jeres med og modspillere på en ordentlig måde. Jeg finder det ikke rimeligt at medlemmer bliver hængt ud med medl.nr, fordi en enkelt eller to ikke mener det kan gå hurtigt nok.
venlig hilsen Sten Købke 101-3491
22-04-2014 kl. 23:37
Flemming Bonde-Eriksen
Bruger oprettet 22-04-2014
Antal indlæg: 7
Hr. Sten Købke.

Selvfølgelig skal der være plads til alle, men reglerne for langsomt spil skal altså overholdes, længere er den ikke. Jeg syntes det er lidt træls at læse alle dine negative kommentarer til stort set alt hvad der foregår i klubben, så tror du ikke det kunne være en god ide, at du lagde blyanten et stykke tid, måske bare et år eller to.

Flemming Bonde-Eriksen
101-3933
23-04-2014 kl. 08:08
Sten Nielsen
Bruger oprettet 23-04-2014
Antal indlæg: 1
Lige en kort kommentar til Hr. Købke.

Så snakker vi sanktioner gælder det forhåbentlig hele vejen rundt. Lige til sidst. F.eks. er der jo noget der hedder torsdagsherrerne. Prøv lige at tjekke formålet. Det handler jo om alle, høj som lav hcp, netop for at give alle en god klubfølelse. Desværre oplever jeg ofte at torsdagsherrerne nærmest optager banen fra tidligt torsdag morgen, selvom om der senere er baneblokering. Bl.a fordi der skal bruges tid på at måle tættest flaget. Så venligst spil når I skal. Vi skal alle være her,og vi betaler sgu alle til fællesskabet

Prøv lige at sætte dig ind i tingene før du skriver sådan en gang vrøvl.

mvh
sten 2075
23-04-2014 kl. 12:01
Sten Købke
Bruger oprettet 28-08-2013
Antal indlæg: 16
Hej Flemming og Sten, tak for jeres svar. Jeg tager selvfølgelig jeres kommentarer til efterretning. Det er, desværre, nok korrekt at en del af mine frustrationer har udmøntet sig i nogle negative indlæg.Jeg tror det bunder i , at jeg er voldsomt ked af, at den klub jeg holder meget af er røget ind i så mange besværligheder. Det har bestemt ikke været min mening at fornærme nogen, og jeg håber da at vi alle, fremadrettet, kan mødes på et kammeratligt niveau.
Det handler jo ikke om mig, men om hele klubbens ve og vel. Min uforbeholdne undskyldning, og så gør jeg som Flemming foreslår, stikker piben ind i en tid.
Med venlig hilsen og god golfsæson til alle.
3491 Sten Købke
23-04-2014 kl. 22:44
Flemming Bonde-Eriksen
Bruger oprettet 22-04-2014
Antal indlæg: 7
Undskyldning accepteret, Sten Købke.
Også en god sæson til dig.

Flemming

Underpunkter til Skjult indhold



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik