Peter Bæk snuser til næste niveau

d. 27-06-2018

Peter Bæk snuser til næste niveau

Blandt danskerne til start på Challenge Touren i denne uge er Peter Launer Bæk. Den 24-årige fynbo fik invitation i lørdags og efter lidt overvejelser og snak med blandt andre hans træner, så blev til et ja tak og dermed et nej tak til hulspilsturneringen SM Match i Sverige.

-Det er jo mit første år som pro, og det er en god måde at snuse til næste niveau på, siger Peter Bæk til Golf.dk

Han har i denne sæson en fast plads på Nordic League. Indtil videre på han på 20. pladsen på GOLFBOX Nordic Golf League Ranking med syv klarede cutts på stribe.

-Jeg har jo levet som pro uden at være det. Men jeg ser det om et læringsår. Den store forskel er, at der er en del administration, men det hele ser fornuftigt ud. Det er jo noget af en drøm at være professionel. Der kommer jo opture og nedture, og det sker jo for alle, siger Peter Bæk, der ved siden af sin professionelle karriere arbejder som greenkeeper i Odense Eventyr.

I en del af sit golfliv arbejder han meget mentalt, og det giver bonus for ham. Han har investeret i bogen Præstér under pres, som også var været en del af landsholdstiden.

-Jeg er begyndt at bruge nogle åndedrætsøvelser, og det er jeg ved at gøre til en del af rutinen. Jeg er samtidig begyndt at putte noget bedre, så jeg føler, jeg er i den rigtige retning, siger Peter Bæk.

 

DM sluttede i anden runde

Der var en dansk mesterskab på spil i sidste uge med DM Hulspil. Fire spillere fra Odense Eventyr tog kampen, og det gav en god erfaring til Frederik Niemann Christensen. Han mødte i første runde den helt store danske amatørprofil John Axelsen, der er nummer 49 i verden, og Axelsen vandt 6&4.

De andre tre Eventyr-spillere kom heller ikke langt.

Kristian Vindeløv tabte 3&2 og Christian Darling Jensen tabte 4&3.

August Thor Høst klarede sig til anden runde, før han tabte 3&1.

 

Sebastian Cappelen tæt på sejr

Sebastian Cappelen var med omkring førstepladsen, men endte som nummer fire ved Wichita Open på Web.com Tour

Det blev sæsonens bedste resultat, men det fylder næppe meget for den 28-årige fynbo, for det var meget tæt på at blive til karrierens anden sejr, da han spillede førerbolden ved Wichita Open på Web.com Tour.

Cappelen var på en delt førsteplads, men bogeys på 16. og 17. sendte ham tilbage, og han sluttede to slag efter de tre spillere, der kæmpede om sejren i et omspil.

Sebastian Cappelen rykkede med sin fjerdeplads fra 94. pladsen til 68. pladsen på ranglisten, hvor top 25 sikrer sig en kategori på PGA Tour.

 

Skrevet af Martin Rahbek – Golf.dk



Andre nyheder fra Eliten


Der er ikke flere nyheder


Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik