Elitenyt uge 33
Finaleplads eller nedrykning – alt er i spil
Odense Eventyrs bedste herrer kan se frem til en weekend, hvor alt er på spil.
Status i Santander Divisionens østkreds er nemlig, at alle hold ligger med 4 point inden weekendens to sidste runder.
Eventyr spiller lørdag på udebane mod Furesø og søndag på hjemmebane mod Kokkedal.
-Jeg føler, vi står meget godt som hold. Vi har en rigtig god kemi på holdet. Hvis vi tager point mod Furesø tror jeg på, vi ryger i finalespillet, siger August Thor Høst.
Matchen på hjemmebane starter søndag 8.00
Tæt på medaljer ved DM i Svendborg
Gustav Frimodt vandt i sommer EM-bronze med landsholdet. I weekenden var der nye medaljer på spil denne gang ved DM Slagspil i Svendborg.
Her endte Gustav Frimodt på fjerdepladsen ét slag fra tredjepladsen.
Gustav Frimodt spillede sine to første runder i 74 slag par runde, og han sluttede med en finalerunde i 69 slag og dermed en total i +1. Mesterskabet blev fordelt mellem to spillere, der sluttede tre slag bedre.
Skrevet af Martin Rahbek – Golf.dk
Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik