Santander division i 2020 sikret.

d. 18-06-2019

Resultater fra Danmarksturnering 15./16. juni

 

Weekenden 15/16. juni bød på 3. og 4. spilledag af Danmarksturneringen, og for klubbens 1. hold herrer stod der 2 udebanekampe på programmet. Inden weekenden stod det klart at holdet manglede August Høst, som var taget til Japan for at spille VM, og da både Peter Launer Bæk og Frederik Andersen spillede Ecco Tour i Sverige med finale om lørdagen, hvis de klarede cuttet, blev de sidste justeringer mht. holdet først taget sent torsdag aften.

 

Lørdag blev det til et knebent nederlag til Kokkedal på 10-8, efter en meget tæt afgørelse. Søndag skulle holdet møde Furesø, som ikke havde vundet en match endnu, og med en sejr kunne Odense Eventyr allerede nu sikre sig endnu en sæson i Santander Divisionen. Efter formiddagens foursomes førte Odense Eventyr 6-0, men singlerne blev meget tætte og spændingen trak ud. I den sidste blev det dog til en flot sejr på 11-7, og dermed deler Odense Eventyr 1. pladsen i puljen med Kokkedal inden sidste weekend d. 17./18. august.

 

For klubbens 2. hold herrer blev det desværre en weekend med 2 nederlag til hhv. Næstved og Skt. Knud.

3. hold herrer kom ikke i kamp lørdag mod Odense pga. tordenvejr, kampen spilles på et senere tidspunkt. Søndag blev det til nederlag til Svendborg.

Klubbens damehold fik ligeledes deres kamp lørdag aflyst pga. tordenvejret, og søndag blev til en flot sejr på 9-0 over Lillebælt.

 



Andre nyheder fra Eliten


Der er ikke flere nyheder


Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik