Velkommen til Odense Eventyr Golf Klubs juniorafdeling

 

 

Vil man være Europa Tour spiller eller en ny Tiger, så er det om at starte tidligt.

 

Uanset dine eller dit barns ambitioner og talent, er vi i Eventyrs Juniorafdeling af den opfattelse, at golf ikke blot kan læres af alle, det kan og skal også leges ind. Det skal være sjovt at gå til golf.

 

Vores juniorer er meget forskellige i alder, spillemæssigt niveau og talent.

Vi har De Vilde Svaner fra 6 til 9 år, som er for de flestes vedkommende er nybegyndere, og derfor får en helt speciel legende træning. De yngste juniorer fra 10 til 13 år er både nybegyndere og øvede, og træningen tilpasses niveauet, så alle får noget at arbejde med.

De ældste juniorer fra 13 år og op inddeles på hold efter niveau og alder – hvor træningen ligeledes tilrettelægges efter gruppen.

 

Fælles for alle vores juniorer er, at de får undervisning af to professionelle golftrænere fra Odense Eventyr Golf Academy.  Denne træning er inkluderet i kontingentet.

 

Ud over den egentlige golftræning er der undervisning i regler og etikette. Dette er ligeledes gratis for medlemmerne.

 

Juniorafdelingen arrangerer i løbet af sæsonen en række matcher, internt såvel som eksternt, såsom Fredags Match, spil med eliten, spil efter træning, spil med seniorerne. 

 

I Odense Eventyr Golf Klubs juniorafdeling har vi fokus på bredde og elite – på spillemæssig udvikling og socialt samvær. At dyrke en individuel sport på en social måde for piger og drenge – med gentlemen spil og fair play.

 

Årets tilløbstykke for vores juniorer er Slaget om Odense, som er en 3-dages turnering mod Odense Golfklub, som bliver spillet i Ryder Cup format. Her bliver spillerne udvalgt efter træningsindsats, kammeratskab samt gennem udvalgte turneringer. Turneringen blev startet tilbage i 2015 og er blevet et tilbagevendende og meget populært event, hvor der bliver spillet golf på højt niveau med et fantastisk kammeratskab på tværs af klubberne. 

Vi er forsvarende mestre og har vundet de sidste 2 år i træk, så der er lagt op til en super match igen i år. Klik på Slaget om Odense 2023 i menu til højre for ydeligere info

 

Golf foregår i skønne omgivelser med masser af frisk luft, fysiske udfordringer og hyggeligt samvær. Og alle kan være med uanset niveau.

 

Velkommen til Odense Eventyr junior golf - vi glæder os til at se dig!

 

Tilbage til forside 

Underpunkter til Junior/De Vilde Svaner



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik