Nyhedsbrev 3 - August 2019

d. 06-08-2019

Nyhedsbrev 3 – Torsdagsherrer

 

Sommerferien er for de fleste overstået og dagligdagen kalder igen, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at være med i torsdagens match d. 8/8-19, med gunstart kl. 15.30 og efterfølgende præmieoverrækkelse kl. ca. 20.30.

 

Ellers er vi ca. halvvejs i årets turnering og som nogle sikkert har bemærket, er der nogle små justeringer!

 

Bl.a. har vi undervejs måtte justere lidt i handicapinddelingen mellem A og B-rækken, så vi får ca. lige mange deltagere i hver række. Fremadrettet vil der blive justeret mellem hver serie, så der hele tiden er en jævn og retfærdig inddeling. Den nye skæring vil blive meldt ud, inden hver serie går i gang, så man ved hvilken række man stiller op i. Tillige ændres det på hjemmesiden, så man altid kan orientere sig.  Vi håber på jeres forståelse.

 

I kampen om den grønne jakke (Order of Merit) vil der inden sidste serie går i gang d. 19. september blive trukket de 17 bedste matcher af 20 mulige ud, så den reelle stilling er ”up to date”. Det betyder også, at man fra den dato, ikke kan få trukket dårlige matcher mm. fra, da alle burde have holdt ferie og være orienteret. Dette gør vi, for at alle kan følge med i kampen om den grønne jakke, og så der ikke opstår misforståelser. Den nye Order of Merit blive beregnet efter serieafslutningen d. 12. september.

 

Siden sidste nyhedsbrev har der været spillet masser af god golf med flotte scores. Vi opfordrer til, at I husker at møde op til præmieoverrækkelsen og hente jeres præmier.

 

Herreturen til Royal Oak var fuldt booket og banen stod som altid skarp og klar til os (dog glemte de lige lidt måling til par 3 hullerne ;)). Stemningen var god og vejret var med os, scores var meget svingende, men vinder individuelt blev Rene Jensen. Allerede nu er udvalget i gang med at tænke over, hvor næste års tur skal gå hen.

 

Ellers vil vi igen opfordre til, at I husker at udfylde jeres scorekorts korrekt. Dato, række, tid, navn, turnering, spiltype (slagspil/stableford (tee 64)), samt scores og stableford point. Dette så i I undgår at blive diskvalificeret og ikke få jeres gode score godkendt. Tillige husk at skrive jeres medlemsnummer på ved underskriften, så vi kan se hvem der har været markør.

 

SÆT ALLEREDE NU X i kalenderen ved fredag d. 4/10-19, hvor vi afholder årets afslutningsturnering for torsdagsherrerne.

 

Hvis du ikke allerede er medlem af torsdagsherrernes gruppe på Facebook, så find den og følg med (Torsdagsherrer – Odense Eventyr Golf). Her vil nye tiltag mm. blive lagt op. Hvis du ikke er på Facebook, så følg med på klubbens hjemmeside, under torsdagsherrerne.

 

 

Med venlig hilsen

Torsdagsherreudvalget – FOOOORE!



Andre nyheder fra torsdagsherrer


Torsdagsherrer - Sæson 2024

02-04-2024
Læs mere >

Årets herretur - Sønderjyllands golfklub!

21-03-2024
Læs mere >

Generalforsamling 21. marts 2024

06-03-2024
Læs mere >

Underpunkter til Torsdagsherrer



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik