Nyhedsbrev 1 - Sæson 2022

d. 10-02-2022

 

Nyhedsbrev 1 – Sæson 2022

 

Foråret står for døren og det betyder begyndende aktivitet i torsdagsherreudvalget, som netop har været samlet.

 Sidste sæson er blevet evalueret og der er allerede nu lagt nye planer for sæsonen 2022!

 Først vil vi dog hylde sæsonen 2021 vinder af den grønne jakke – Martin R. Andreasen, samt runner up Tage Mortensen.

 Udvalgets mangeårige ”motor” Søren R. Nielsen har valgt at træde ud af udvalget. Til gengæld er Klaus Pedersen trådt ind. Vi vil også her gerne takke Søren for hans store indsats og håber at udvalget fortsat kan trække på hans enorme viden, samt byde velkommen til Klaus.

 

Sæsonen 2022 starter torsdag d. 24. marts med en 9-hullers opstartsmatch med gunstart kl. 16.00. Her vil der være mulighed for at få banket rusten af jernene (og måske kroppen). Med i matchen vil der være fællesspisning i restauranten kl. 19.00. Der vil maksimum være plads til 44 spillere til opstartsmatchen. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 21/3 kl. 18.00 – Matchfee bliver 120,- kr. inkl. spisning.

 

Torsdag d. 31/3 starter vi officielt vores første serie i årets kapløb om den grønne jakke.

 

VIGTIGE DATOER + nye tiltag i torsdagsherrerne:

Dato Aktivitet
24. marts Opstartsmatch (9 huller + spisning)
31. marts Officiel opstart af første serie (18 huller)
4. juni Årets herretur (mere information følger)
9. juni + 16. juni Partnermatch (vi prøver i år at spille partnermatchene 2 efterfølgende torsdage. Man tilmelder som hold for begge dage, hvor vinderholdet fejres til serieafslutningen!)
6. august Sommer Texas Scramble (mere information følger)
7. oktober Afslutningsmatch/fest

 

Som noget nyt har vi valgt at lave temaer på 2 af serieafslutninger og afslutningsfesten, forstået på den måde, at ved 2. serieafslutning vil temaet være mexicansk (mad og drikke) og ved 4. serieafslutning vil der være amerikansk tema. OG – til afslutningsfesten vil der være tyrolertema (her må man gerne spille i tyrolertøj, hvis man har lyst).

 

Torsdagsherrerne samarbejder med restauranten og vil gerne gøre opmærksom på, at man kan benytte et gratis VIP kort, og derved opnå 10 % rabat på alle køb hvor man bruger VIP kortet. Mere information fås i restauranten.

 

Det vil igen i år være muligt at købe årskort til hele sæsonen, prisen er fortsat 600,- kr.

 

Mange har forespurgt på torsdagsherrepoloer. Vi arbejder sammen med Golfexperten på at få lavet et godt tilbud, så man har mulighed for at købe en polo. Mere information kommer i Facebookgruppen hurtigst muligt.

 

Hvis du ikke allerede er medlem af torsdagsherrernes gruppe på Facebook, så find den og følg med (Torsdagsherrer – Odense Eventyr Golf). Her vil nye tiltag mm. blive lagt op. Hvis du ikke er på Facebook, så følg med på klubbens hjemmeside, under torsdagsherrerne.

 

Med venlig hilsen

 

Torsdagsherreudvalget – FOOOOOOORE!

 

Indkaldelse: /filarkiv/torsdagsherrer/2024/GF-01.jpg

 

 -----------

[PHP]sponsorer-torsdagsherrer-oversigt[/PHP]



Andre nyheder fra torsdagsherrer


Torsdagsherrer - Sæson 2024

02-04-2024
Læs mere >

Årets herretur - Sønderjyllands golfklub!

21-03-2024
Læs mere >

Generalforsamling 21. marts 2024

06-03-2024
Læs mere >

Underpunkter til Torsdagsherrer



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik