Nogle vil kalde det manipulation

12-01-2014 kl. 11:32
Lars Elbrønd
Bruger oprettet 15-02-2013
Antal indlæg: 15


Det netop udsendte nyhedsbrev fra OEGK er et eklatant eksempel på årsagen til at Søren og jeg er udtrådt af bestyrelsen. Nyhedsbrevet giver indtryk af, at aftalen for 2014 forbedrer økonomien i klubben med mellem 150.000 – 200.000 kr. i forhold til det budget, der blev fremlagt på den ekstraordinære generalforsamling i december. Det gør den IKKE!

Hvordan man er kommet frem til et reduceret underskud vides ikke, men det er ihvertfald ikke den nye aftale, der kan tilskrives æren.

Vi vil opfordre så mange som muligt til at kommentere dette indlæg, så det kan blive tydeligt, om vi 2 blot er et par kværulanter, eller der er medlemsopbakning til at kræve reel og fuldstændig information om, hvad der foregår.



Søren Heilskov og Lars Elbrønd.
13-01-2014 kl. 10:44
Lars Rosholm
Bruger oprettet 13-12-2013
Antal indlæg: 4
Klubmedlemmerne har en naturlig ret til at vide hvad der foregår og indholdet af de aftaler der indgås med baneejeren.
Når man ikke kender aftalernes indhold? Forventer at vi får en fyldestgørende indsigt inden den ordinære generalforsamling.

Lars Rosholm
13-01-2014 kl. 14:42
ole c.
Bruger oprettet 13-01-2014
Antal indlæg: 1
Hej!
Nu er vi jo ikke alle regnskabskyndige, men så vidt jeg ved er der da en der er regnskabskyndig i bestyrelsen. Vedkommende må da kunne regne det rigtigt ud, eller hvad?
13-01-2014 kl. 16:57
Steen Knudsen, medl. 712
Bruger oprettet 16-02-2013
Antal indlæg: 3
Jeg til gene starte med at udtrykke stor respekt for det arbejde Harry har lagt i klubben igennem 20 år.
Men jeg synes at ledelsen af klubben mere og mere får karakter af et one-man show, hvor informationen til medlemmerne er indskrænket til summariske nyhedsbreve.
"I gamle dage" blev referatet af bestyrelsesmøderne lagt på hjemmesiden. Selvom disse referater var meget summariske, kunne man da følge med i mødeaktiviteten og hovedpunkterne på møderne.
Det er fortid!

Samtidig med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling, modtog vi et budget for 2014, men uden en række væsentlige poster.
Dem kunne medlemmerne selv prøve at gætte sig til ud fra regnskabet for 2012 og budgettet for 2013.
Dagen før generalforsamlingen modtog man en råbalance og et skrækscenarie af et budget for 2014 - underskud knap 300.000 kr.
Nu har bestyrelsen så forhandlet en aftale for 2014, som bevirker at underskuddet "kun" budgetteres til 100-150.000 kr.
Medlemmerne vil gerne se det budget.
Og vi vil gerne se det i god tid inden den ordinære generalforsamling til foråret.
Det er en uskik først at fremlægge budget og regnskab på selve generalforsamlingen. Debatten kan kun blive usaglig, når man skal sidde og læse og forholde sig til regnskab og budget, samtidig med at man skal lytte til beretningen.
Samtidig med budgettet vil det være interessant at se sammenhængene mellem indtægter og udgifter i forbindelse med eliten.
Det kan godt være at sponsorindtægterne betaler for deres rejser og andre aktiviteter. Men hvem betaler for deres forbrug af trænerlektioner?
Åbenhed - tak.
Det er MEDLEMMERNES klub.

vh
Steen Knudsen - medl. 712
14-01-2014 kl. 13:19
Tom A
Bruger oprettet 31-01-2013
Antal indlæg: 8
Jeg er helt enig med Jer andre, åbenhed er absolut det vigtigste, efter sådan et forløb.

Vh
Tom Abildgaard
23-01-2014 kl. 18:44
Sten Købke
Bruger oprettet 28-08-2013
Antal indlæg: 16
Kære Søren og Lars, I er ikke forkert på den, tværtimod.I har begge taget konsekvensen af jeres meninger, og stor respekt for det. Som I påpeger er der bestemt nogle uoverensstemmelser mellem det der var meldingen på den ekst.ord gen.fors. og så den seneste udmelding i forhold til regnskab og budget. Jeg er selv kasserer i en andelsboligforening, og jeg var blevet afsat prompte hvis jeg havde lavet det nummer som bestyrelsen er igang med. Det er fuldstændigt utilstedeligt at bestyrelsen skjuler oplysninger for foreningens medlemmer. Faktisk mener jeg det er på kant med alle gældende regler. Det kan ikke være rigtigt at vi skal afvente en ordinær gen,fors. for at få et svar. Jeg vil derfor opfordre alle medlemmer til at henvende sig til formand eller kasserer via deres mail for at få en uddybende forklaring. Bestyrelsen har jo en forpligtigelse til at stå til ansvar over for alle medlemmer.Håber vi snart får noget ro på, men det er jo desværre op til vores egenrådige bestyrelse. Jeg tror sgu de glemte at høre efter hvad deres mandat gik ud på, ellers var det måske bare fordi taburetten klæbede for meget i r....
hilsen Sten Købke
23-01-2014 kl. 22:15
Eddie Bugge
Bruger oprettet 23-01-2014
Antal indlæg: 3
Nu er det efterhånden på tide at vi får nogle informationer fra den resterende bestyrelse.
I samme forbindelse kunne man også kikke på den regnskabsform man har valgt at benytte sig af.
Mange af de medlemmer jeg har talt med, forstår ikke tallene og den måde de er opstillede på.

Åbenhed og ærlighed må være på sin plads.

Underpunkter til Skjult indhold



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik