Scorekort Guide

I takt med at deltagelsen i Torsdagsherrernes matcher er blevet mere og mere populært er der naturligt også tilkommet mange nye ansigter i flokken af entusiastiske torsdags-golfere. Det har afstedkommet en del spørgsmål som alle relaterer sig til udfyldelsen af det "korrekte" scorekort.

 

Desuden har successen og indførelsen af EGA-handicappet betydet at ajourføring af de spillede matcher er en rimelig presset opgave, der helst skal afvikles hurtigst muligt. Dette kan et korrekt og tydeligt udfyldt scorekort i høj grad være med til at fremme.

 

Tidligere sæsoner har ydermere produceret nogle situationer, hvor enkelte deltagere undrede sig over hvorfor de endte med at blive diskvalificeret, hvorfor vi med denne guide også vil indskærpe, at mangelfulde scorekort vil medføre diskvalifikation fra matchen.

Følgende formalia SKAL overholdes på scorekort:

Grundlæggende SKAL spillerens score skrives i første kolonne på kortet.  Grupper der afvikler andre former for spil, "Skins" o.l. skal anmodes om at anvende et separat scorekort til dette.

Indleveres der et scorekort oversmurt med alt muligt uvedkommende, som umuliggør en sikker aflæsning af scorekortet, vil det medføre diskvalifikation.

 

  1. Dato/tid udfyldes
    Dette krydstjekkes med Tilmeldingen i Golfbox.
     
  2. Række: A- / B-række
     
  3. Turnering: Torsdagsherre
     
  4. Turneringsform: Slagspil
     
  5. Score: Netto slag
    Point: Antal Stableford point
     
  6. Markør: Medlemsnr. på markør
     
  7. Nærmest flaget:
    Angives som vist i kolonnen
    "spiller 2/3"
     
  8. Slag pr. hul:
    Angives tydeligt
     
  9. Underskrifter:
    Husk begge underskrifter

 

Følgende formalia SKAL overholdes på startlisten

Grundlæggende skal det være muligt at kunne læse de indskrevne informationer.

Der skal derfor anvendes en let læselig skrift.

 

Følgende forhold SKAL være i orden:

  1. Indskrivning på startlisten skal foregå inden udgang på banen.
  2. Skriv KUN i en nummerereret rubrik og i tidsmæssig orden.
  3. Medlemsnr., navn, række og hcp. skal fremgå tydeligt.

Hvis en spiller skriver sig på efter udgang er der tale om en omgåelse af § 3.5.4 og spilleren KAN risikere indstilling til udelukkelse af klubbens turneringer, jf. § 3.13.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, information og gode tilbud fra Odense Eventyr Golf





Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik