Nyhedsbrev november 2019

d. 14-11-2019

https://www.eventyrgolf.dk/filarkiv/logoer/Odense_Eventyr_Golf_qp.png

 

NYHEDSBREV NOVEMBER 2019

 

 

https://www.eventyrgolf.dk/filarkiv/logoer/Odense_Eventyr_Golf_qp.png

 

Åbningstider i shoppen
Shoppen/Sekretariatet har åbent hver MANDAG fra 9-15 og hver ONSDAG fra 9-16.

JULESALG i år bliver lørdag den 7. december + lørdag og søndag den 14. - 15. december fra 10-14.

Shoppen holder lukket fra den 16. december 2019 frem til den 13. januar 2020.
 

https://www.eventyrgolf.dk/filarkiv/logoer/Odense_Eventyr_Golf_qp.png

 

G5 2020
G5 fortsætter i 2020. Kortet koster 900,-. Betingelser og baner er de samme som hidtil.
Husk at sidste chance for at købe kortet INDEN jul er søndag den 15. december!
 

 

 

Shop på Odendo.dk og støt Odense Eventyr Golf

Odense Eventyr Golf har for nyligt indgået et sprødt samarbejde med auktionsplatformen www.odendo.dk, hvor man kan købe alt fra møbler og interiør til lækre golfophold rundt omkring i ind- og udlandet. Hos Odendo ønsker de at støtte gode formål og har derfor tilbudt, at man ved hver vunden auktion kan støtte et formål med minimum 5% af omsætningen – og det er her Odense Eventyr Golf kommer ind i billedet! Du kan nu nemlig fremadrettet vælge at støtte Odense Eventyr Golfs Junior afdeling, og på den måde hjælpe til, at de unge golfspillere i klubben får flere midler til bl.a. sociale og sportslige arrangementer.
Når du byder skal du blot vælge ”Odense Eventyr Golf” under det formål du vil støtte.  

 

https://www.eventyrgolf.dk/filarkiv/logoer/Odense_Eventyr_Golf_qp.png

 

Banen
På 18- og 9-huls banerne er det kun tilladt at gå med bærebag. På Pay & Play må du stadig køre med din trolley/vogn.

 

 

https://www.eventyrgolf.dk/filarkiv/logoer/Odense_Eventyr_Golf_qp.png

 

 

 

Juniorafdeling

I november starter juniorerne op med de sociale vinteraktiviteter. Der bliver holdt et arrangement hver måned frem til sæsonstart, og vi starter med en gang squash d. 17/11.

Der er planlagt følgende aktiviteter, hvor der vil blive sendt særskilt invitation/tilmelding ud til hver af aktiviteterne:

17. november: Squash

8. december: Simgolf

18. januar: Gameraften

Februar: 3-kamp i bowl n´Fun

Marts: Bouldering/klatring

 

 

Halloweenmatch stor succes!

72 spillere var I gang til vores halloweenmatch fredag den 25. oktober. Allerede torsdag deltog flere medlemmer og familier i græskarudskæring. Begge dele var rigtig hyggelige arrangementer, og vi vil forsøge at gentage succes’en igen næste år.

 

 

https://cosign.dk/wp-content/uploads/2017/11/Dannebrog-flag-1-dk-flag.png

 

 

Eliten

DGU har udtaget landshold for 2020, og til bruttotruppen for herrelandsholdet er Odense Eventyr Golf godt repræsenteret med 2 spillere - August Thor Høst og Gustav Frimodt. Til ungdomslandsholdet er Christian Gregersen udtaget.

Tillykke til alle 3 med udtagelsen – flot 😊
 

 

 

December medlemsmøde

Afholdes tirsdag den 10/12 kl. 19.00 - 21.00.
Kom og deltag i debatten om hvordan vi kan gøre vores klub endnu bedre. Der bliver serveret Gløgg og æbleskiver.  
Prisen er 30,-

Tilmelding via Golfbox:
https://tourentry.golfbox.dk/?cid=2204214

 

 

Billedresultat for golf kaniner

 

Begyndere og kaniner

Sæsonafslutning blev afholdt lørdag den 28. september. Der blev spillet Mexican Schramble over 9 huller, hvor der på hvert hul skulle foretages et underhåndskast. 

Der har gennem hele sæsonen været flot opbakning samt en god og hyggelig stemning fra alle begyndere og kaniner, samt de frivillige handicapspillere. 

Der var fine præmier til de heldige, samt vingaver til handicapspillere for den ugentlige hjælp til tirsdags spil.

Formand Hans Henrik Søllested takkede Britta Trelle for mange års frivilligt arbejde i udvalget, og overrakte en flaske portvin. Britta har ønsket at udtræde af udvalget fra den nye sæson 2020.

Nye i udvalget bliver Jette Kristensen og Birgitte Søllested.

Udvalget glæder sig til sæson 2020  - opstart tirsdag den 7. april. Nærmere om tidspunkter mv. vil fremgå af tavlen - nyhedsbrev m.v.
 

 

Se kildebilledet

 

Regeludvalget

Vi har i år afholdt regelundervisning for både øvede og nybegyndere med stor succes, hvor vi har taget udgangspunkt i de nye golfregler.

Undervisningen har bestået af 2 moduler af ca. 1,5-2 timers varighed.

Modul 1 bestod af gennemgang på PowerPoint slides og hands-on og modul 2 bestod af banevandring. 

Generelt for begge moduler har det bl.a. været gennemgang af de forskellige situationer, der kan opstå på banen ved hjælp af lommeguiden.

Så har du endnu ikke været til regelundervisning og trænger til en opfriskning af reglerne, er du hjertelig velkommen til næste sæson. Der vil være regelundervisning den 16. april, 28. maj, 18. juni, 20. august og 17. september 2020

Vi kan med stor glæde oplyse, at OEG`s nye regeldommer fremadrettet er Uffe Hafstrøm.

Der skal lyde en stor tak for i år til alle, og især til Connie Donsager, Uffe Hafstrøm og Finn Larsen for deres store indsats ifm. regeludvalget

       


Kort fra bestyrelsen

  • Strategiudformning for OEG og fællesmøde med OEGC i november
  • Forberedelser til Generalforsamling 2020
  • Har du idéer eller forslag til stort eller småt, så lad os høre fra dig



Andre nyheder




Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik