Information vedr. adgang til OEG 6. juni 2018

d. 25-05-2018

LIVE NATION arrangerer den 6. juni en koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Vi arbejder hårdt på at give vores op mod 40.000 gæster en god oplevelse, og til det hører at vi gerne vil servicere dem også udenfor koncertpladsen.

Vi henstiller til koncertdeltagerne om IKKE at benytte egen bil, men at ankomme med tog eller bus, på cykel eller til fods.  

 

Programmet for dagen er:

15:00 Dørene åbner til koncertpladsen

17:00 Greta van Fleet forventes på scenen

18.00 Manic Street Preachers forventes på scenen

19.15 Guns N’ Roses forventes på scenen

22.40 Forventet koncertslut

Alle tider er vejledende og kan ændres uden varsel.

 

LIVE NATION opfordrer publikum til at komme i god tid, så allerede kl. 12:00 lukkes Falen ved Sanderumvej mod syd og ved Kløvermosevej mod nord. Falen kan herefter kun benyttes af koncertgængere i egen bil (som parkeres på trekanten, et grønt areal i 1000 års skoven) eller i bus som parkeres på Falen i den ene kørebanehalvdel. Så vær obs. på at Falen bliver ensrettet fra kl. 12.00. 

 

Adgang til ODENSE EVENTYR GOLF fra rundkørslen i Sanderum mod forevisning af DGU-kort.

 

Før koncerten:

Langt størstedelen af publikum skal ind på koncertpladsen ved Hovedindgangen / Indgang Vest på Dyrskuepladsen, med indgang fra Falen gennem kolonihaverne.

I skal benytte de 2 buslommer på Kløvermosevej lige ved krydset ved Falen til afsætning af koncertgæster. Der kører ingen busser på strækningen p.t.

 

Efter Koncerten

Publikum lukkes ud, hvor de kom ind, men også direkte ud på Kløvermosevej, som derfor afspærres på et tidspunkt.

Taxa kun kan kun tage kunder op følgende 3 steder:

1: Kløvermosevej / Roesskovsvej - med adgang fra Roesskovsvej

2: Kløvermosevej / Sdr Boulevard - med adgang fra Sønder Boulevard

3: Falen / Grønløkkevej - med adgang fra Falen inde fra byen



Andre nyheder


Underpunkter til vis nyhed boks2



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik