Velkommen til Onsdagsdamerne

Onsdagsdamerne er en klub i klubben, hvis formål er at samle så mange som muligt af klubbens kvindelige golfspillere til en hyggelig golfdag hver onsdag og at fremme det sociale samvær og styrke klubånden.

 

Vi lægger vægt på en sjov, uformel og hyggelig omgangstone og at vi kommer til at spille golf med mange forskellige herlige kvinder. Du er mere end velkommen, hvis du er kvindeligt medlem af OEGK, over 18 år og med et handicap på 36 eller under.

 

Som et tilbud er der lodtrækning kl. 9.45 hver onsdag. Man møder op og lægger sit scorekort i bunken og så trækkes der lod om, hvem man skal spille sammen med. Derved får man mulighed for at spille med mange forskellige.

Om eftermiddagen er der også stort fremmøde - vi starter fra kl. 15:45, her er der ingen lodtrækning, vi mødes på puttinggreenen og her finder du en eller 2 at spille med og herefter går vi bare ud efterhånden, som det passer. Der er altid være nogen, der først kan være klar til kl. 16.30 ca. Bortset fra disse to tiden, kan der frit startes ud hele dagen, dog skal man min. være 2 onsdagsdamer; husk altid at booke tid i Golfbox.

 

Vi spiller i en A og en B række og vi spiller 2 serier pr. sæson med tilhørende serieafslutning, hvor vi har fællesspisning og præmieoverrækkelse. Udover dette, spiller vi om at blive Årets Golfer (flest point over hele sæsonen) og vi spiller en hulspilsturnering damerne imellem. Om onsdagen spiller vi skiftevis stableford fra tee 51, tee 54, og et par gange fra tee 59. Vi har et par runder slagspil fra tee 51 og vi har et par runder, hvor vi kun må spille med jern, der må dog bruges driver fra Tee sted. Vi har også en forrygende afslutningsturnering, hvor vi spiller en PRO AM, individuel A og B række og hvor vi holder fest om aftenen. Udover serievinderne kårer vi denne aften Årets Golfer samt hulspil vinderne.

 

Se Regler for Deltagelse i Onsdagsdamerne og Turneringsprogram på Onsdagsdamernes hjemmeside.

 

Vi holder generalforsamling i september måned, hvor vi vælger bestyrelsen, som i øjeblikket består af 6 medlemmer. Indkaldelse til generalforsamling vil blive annonceret i god tid.

 

Udover at spille om onsdagen, arrangerer vi en masse andet i løbet af sæsonen. Der er f.eks. et vinter-arrangement i byen med spisning. Vi har en årlig sommerudflugt med bus til en fremmed bane, hvor der spilles en turnering med efterfølgende spisning og præmieoverrækkelse. Vi deltager i Kræftens Bekæmpelse PINK CUP turnering, hvor vi samler penge ind til støtte for brystkræftsagen. Og vi deltager i Lady Fyn, som er en turnering for de fynske dameklubber, hvor man kæmper om Lady Fyn pokalen.

 

At deltage i onsdagsdamernes matcher er ikke gratis - men næsten:

Du kan deltage i samtlige matcher (Pink Cup undtaget) for et årligt matchfee på kr. 550.

Dette dækker også deltagelse i afslutningsmatch med efterfølgende spisning.

Sæson-matchfee skal være på vores konto nr.: 5051 1837226 senest den 11. april. Husk at oplyse DGU nr og navn.

 

Vil du hellere betale pr. gang koster det kr. 30, som puttes i en onsdagsdame-kuvert og lægges i onsdagsdamernes postkasse, før du tee'er ud.

Deltagelse i afslutningsarrangement vil koste dig kr. 300 - så der er mange penge at spare ved at bruge vores sæsontilbud.

 

Datoer og opslag om ovenstående arrangementer kan findes på opslagstavlen og på Onsdagsdamernes Facebookside.

 

Vi sender også mails ud med særligt vigtige arrangementer.

 

Vi håber på at se dig om onsdagen til nogle hyggelige golfoplevelser.

 

Kontaktpersoner:
 

Formand
Lykke Hannibal

20 24 37 52
lyha@tv2.dk

Kasserer
Tina Knudsen

71 70 11 36
tinaknudsen.privat@gmail.com

Sekretær
Anne Probst

20 91 18 78
anneprobst@live.dk

Karina Ingerslev

25 36 79 45

karina.ingerslev@yahoo.dk

Kirsten Fournaise

29 87 52 70

kirstenfournaise@youmail.dk

Dorthe Burmeister

Hansen

25 34 90 64

dortheha@yahoo.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder, information og gode tilbud fra Odense Eventyr Golf





Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik