Nyhedsbrev december 2018

d. 06-12-2018

Nyhedsbrev 1 – Torsdagsherrer

 

Bladene begynder at falde af træerne, greens går i vinterhi og det lune efterår går på hæld sammen med sæsonen.

 

På generalforsamlingen i forbindelse med afslutningsfesten kom der nye kræfter ind i torsdagsherreudvalget. Sune Heilbo og Christian B. Mentzoni har valgt at hjælpe til, så udvalget nu består af; Sten Nielsen, Søren ”Butler” Nielsen, Per Steffensen, Carsten Panch Isaksen, Sune Heilbo og Christian B. Mentzoni.

 

Udvalget har været samlet, og er allerede nu i gang med at planlægge næste års sæson, så vi kan mødes og være sociale, samt spille en masse god golf.

 

Udvalget har kigget på flere nye tiltag, både for at være mere sociale, men også for at sæsonen ikke ”bare” varer fra april til oktober.

 

Blandt andet vil vi lave 3 søndage, hvor vi spiller Texas Scramble.

Matchen er tænkt som et socialt arrangement, hvor vi mødes og hygger os. Holdene stilles som til afslutningsmatchen efter handicap, så det er fair for alle. Det trækkes lod til holdene på samme måde som til afslutningsmatchen. Seneste tilmelding fredag kl. 12.00!! Vi håber i vil bakke op om det nye tiltag, så vi kan holde golf spillet ved lige, men også skabe endnu flere fællesskaber på kryds og tværs i klubben. I tilfælde af sne, aflyses matcherne og det vurderes om der evt. skal spilles SIM-golf i stedet for.

 


Matchproportioner for Texas Scramble:

 

Deltagere: Matchen er åben for alle herrespillere over 18 år med handicap +5,0 – 36.0. Spillere fra andre klubber kan deltage. OBS! For at deltage skal man have et EGA handicap.

 

Matchform: Texas Scramble (slagspil) OBS! 4 spillere pr. Hold. Alle spillere skal have 4 drives i spil, hvor der spilles videre herfra. De sidste 2 huller kan fordeles frit.

 

Matchgebyr: 70,- kr. (50,- kr. + 2 x 10,- kr. (KONTANT). Afleveres inden matchen til matchlederen.

 

Generelle betingelser: Der udleveres scorekort (fælles) inden tee-off. Scorekort afleveres hurtigst muligt efter endt spil. Præmieoverrækkelse hurtigst muligt efter endt match. De 50,- kr. går til matchfee (tabere betaler til vindere – de midterste går fri). De 2 x 10,- kr. går i en fælles pulje til 2 udvalgte par 3 huller. Tættest flaget vinder puljen. Er der ingen registrerede markeringer, går pengene til torsdagsherrernes kasse.

 

Klubbens ”generelle” betingelser er gældende for matcherne.

 


Derudover – er vi alle i udvalget enige om, at vi kan blive mere aktive til at bruge Facebook. Både til at skabe relationer på kryds og tværs, med også til at få meldt vores arrangementer mm. ud. (Gruppen hedder: Torsdagsherrer – Odense Eventyr Golf)

 

Det er besluttet, at prisen for at deltage i matcherne på dagen stiger til 40,- kr. pr. gang fra næste sæson.

 

Vi har valgt, at holde fast i at prisen for et årskort til torsdagsherrersæsonen fortsat skal koste 600,- kr. Inkluderet i denne pris er: betaling til alle matcher (torsdage – dog uden partnermatch), matchfee til afslutningsmatchen, samt afslutningsfesten (24x40=1020,- + 250,- + 300,-), så man sparer over halvdelen af det samlede beløb, også selv om man ikke deltager i alle matcher over sæsonen.

 

Vigtige datoer for sæsonen 2019/20:

 

Texas Scramble: Søndag d. 27/1-19 kl. 10.00

Texas Scramble: Søndag d. 24/2- 19 kl. 10.00

Texas Scramble: Søndag d. 24/3-19 kl. 10.00

Torsdagsherrernes åbningsmatch: Torsdag d. 4/4-19

Herretur (sted offentliggøres senere): Lørdag d. 25/5-19

Torsdagsherrernes afslutningmatch: Fredag d. 4/10 - 19

 

Med venlig hilsen

Torsdagsherrerudvalget – FOOOORE!



Andre nyheder fra torsdagsherrer


Torsdagsherrer - Sæson 2024

02-04-2024
Læs mere >

Årets herretur - Sønderjyllands golfklub!

21-03-2024
Læs mere >

Generalforsamling 21. marts 2024

06-03-2024
Læs mere >

Underpunkter til Torsdagsherrer



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik