Nyhedsbrev 1 - Marts 2020

d. 05-03-2020

Nyhedsbrev 1 – Torsdagsherrer – Sæsonen 2020

 

Foråret står så småt for døren, selv om det virker til at lade vente på sig. Banen står næsten under vand pga. den megen regn, men vi håber at det snart bliver bedre, så vi igen kan komme i gang med det vi alle elsker, nemlig at spille golf.

 

Udvalget har netop været samlet og kigget på den kommende sæson. Dette betyder nogle små ændringer, som vi vil ridse op her i nyhedsbrevet. Vi håber I alle vil tage godt imod de nye tiltag.

 

Vinteren har ikke rigtig budt på vejr til de ellers lovede Texas Scramble matcher, men vi synes ikke at i skal snydes. Så, vi har planlagt en enkelt match lørdag d. 21. marts, med gunstart kl. 9.30, for at banke rusten af, inden sæsonen for alvor begynder. Der er plads til 32 deltagere til matchen, så først til mølle.

 

Årets gennemgående turnering om den grønne jakke starter torsdag d. 2. april. og løber frem til afslutningsmatchen fredag d. 2. oktober.

 

Vi har til årets turnering valgt at droppe den månedlige gunstart. Dette da nogle ikke kan nå det, men også fordi det kræver en del ift. banelukning, opsætning af match, scorekort mm.

 

Som et nyt tiltag vil vi i år i serie nr. 2,3 og 4 prøve at den første runde, som plejer at være fra hvid tee (64), i stedet for bliver med valgfri tee. Det betyder, at man kan spille en kort bane og få færre slag, eller en lang bane og få flere slag, men man vælger frit. Dog SKAL man ved registreringen til dagens match vælge teested inden man gå ud, så det fremgår i golfbox, men også på scorekortet. Vælger men en tee og spiller fra en anden, bliver man diskvalificeret L

 

Vi vil til nærmest hullet prøve at variere præmierne, så man ikke kun kan vinde rødvin, men også hvidvid, rosévin el. spiritus.

 

Matchfee til årets matcher vil igen være 40,- kr. pr. match. Man kan også vælge at købe et årskort til 600,- kr. med samme favorable vilkår som sidste år (deltagelse i alle matcher, samt afslutningsmatchen). Der vil være åben for køb af årskort i løbet af første serie, hvorefter salget af årskort lukkes. Beløb betales via mobilpay nr. 42 52 16 41 el. bankoverførsel 2370 - 4388362826

 

SÆT ALLEREDE NU x i kalenderen ved fredag d. 5/6 (grundlovsdag), hvor vi afholder årets herretur. Vi vil senere løfte sløret for, hvor vi skal hen.

 

Kaninudvalget har henvendt sig til torsdagsherreudvalget og spurgt, om vi har nogle medlemmer der kunne tænke sig at deltage i kaninmatcherne om tirsdagen og være mentorer for de nye golfspillere. Udvalget håber, at nogle af vores spillere vil være behjælpelig med dette, så vi kan få endnu flere medlemmer med i torsdagsherrerne. Hvis det har fanget din interesse, så kontakt Ove Nellemann Laursen på lisbove@gmail.com.

 

Sidst men ikke mindst, glæder vi os til at se jer i løbet af foråret og sommeren til en masse dejlig golf.

 

Med venlig hilsen

Torsdagsherreudvalget – FOOOORE!

 

 

Hvis du ikke allerede er medlem af torsdagsherrernes gruppe på Facebook, så find den og følg med (Torsdagsherrer – Odense Eventyr Golf). Her vil nye tiltag mm. blive lagt op. Hvis du ikke er på Facebook, så følg med på klubbens hjemmeside, under torsdagsherrerne.

 



Andre nyheder fra torsdagsherrer


Torsdagsherrer - Sæson 2024

02-04-2024
Læs mere >

Årets herretur - Sønderjyllands golfklub!

21-03-2024
Læs mere >

Generalforsamling 21. marts 2024

06-03-2024
Læs mere >

Underpunkter til Torsdagsherrer



Odense Eventyr Golf - Falen 227 - 5250 Odense SV - Tlf. 6565 2020 (Restaurant: 6565 2010) - E-mail info@oegc.dk
Privatlivspolitik